Handelsbetingelser
Produktinformation
På Nørrebro Likørs hjemmeside (nrbr.dk) oplyses varens væsentligste egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål kan der til hver en tid rettes henvendelse til Nørrebro Likør på e-mail daniel.thulstrup@outlook.dk.
Priser
Alle priserne er angivet inkl. moms (25%) og afgifter. Der tages forbehold for evt. trykfejl på siden eller i annoncemateriale og udsolgte varer. Køber bliver faktureret til den pris, der er gældende på bestillingsdagen, såfremt Nørrebro Likør accepterer ordren.
Bestilling
Præsentation af varer sammen med en pris på Nørrebro Likørs hjemmeside (nrbr.dk) er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til handel. Købers bestilling af varer fra Nørrebro Likørs hjemmeside udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til Nørrebro Likør om at købe varen på de oplyste vilkår. En bindende aftale mellem køber og Nørrebro Likør er først indgået, når Nørrebro Likør ved en ordrebekræftelse accepterer det af køber afgivne tilbud.
Betaling
De konto og kortoplysninger du indtaster ved køb af varer bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL), som det kun er dig og PBS, der kan læse . Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig.
Der kan på Nørrebro Likørs betales med Mobilpay følgende betalingskort: Dankort, VISA-Dankort, VISA, VISA Electron og Mastercard. Ved betalinger foretaget med betalingskort, trækkes beløbet fra din konto først når varen afgår fra Nørrebro Likørs lager.
Levering
Nørrebro Likør sørger for at arrangere levering med GLS eller anden fragtmand til modtagers adresse. Ordren ekspederes normalt inden for 48 timer. Du kan derfor forvente at modtage dine varer inden for 3-4 dage. Rettidig levering forudsætter dog at fragtfirmaet eller GLS overholder sine normale leveringstider.
Skulle varen være i restordre eller på anden måde blive forsinket, vil du få besked herom pr. e-mail eller telefon. Nørrebro Likør er ikke ansvarlig for fragtmandens eventuelle forsinkelse.
Der leveres ikke til Færøerne, Grønland og udlandet uden forudgående særaftale mellem kunde og Nørrebro Likør.
Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i købers besiddelse, overgår risikoen for at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til køber.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Nørrebro Likør. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen.
Fortrydelsesretten kan kun udnyttes, hvis varen tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt. Varen skal returneres i original og ubrudt emballage.
Varen sendes til:
Nørrebro Likør
Fjordvej 4,
6857 Blåvand
Du kan fortryde købet ved at nægte at modtage varen og du kan aflevere den personligt på ovenstående adresse.
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Beløbet bliver overført til det kort du har betalt med eller på din bankkonto, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen.
Eneste omkostning du har når du fortryder, er portoen for at sende varen tilbage til os eller fragten, der er betalt, ved at nægte at modtage varen fra fragtmanden.
Ved returnering skal du vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Det er ikke et krav, men ekspeditionen går hurtigere hvis du vedlægger kopi.
Når varen er modtaget hos Nørrebro Likør vil du modtage en e-mail med oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din returnerede vare.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Reklamationsret
Når du handler på Nørrebro Likør har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, dog følger reklamationen varens naturlige holdbarhed. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejl eller skader direkte eller indirekte opstået, som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
Varen sendes til:
Nørrebro Likør
Fjordvej 4,
6857 Blåvand
Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os:
Når du returnerer varen, bedes du detaljeret beskrive, hvad problemet er. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og du skal bede om en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine (rimelige) fragtomkostninger.
Når varen er modtaget hos Nørrebro Likør vil du modtage en e-mail med oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din reklamation.
Ansvarsfraskrivelse
Nørrebro Likør er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes købers handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for Nørrebro Likørs kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.
Ejerforhold
Nørrebro Likør drives og ejes af virksomheden:
Likör Copenhagen
Dronningeengen 2
2950 Vedbæk
CVR: 38376721
Forbehold for ændringer
Nørrebro Likør forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne hjemmeside. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret, om der er sket ændringer.